dec13

Exclude et indlæg fra seneste indlæg listen

Jeg har lige designet en WordPress blog, som egentlig skulle bruges til en “statisk” hjemmeside, som ejeren selv kan opdatere. Han ville stadig gerne udnytte at lave kategorier for sine produkter, hvor han lavede et indlæg som en produktside, og så lagde den i en kategori.

Det er også en god måde at gøre det på, men så ville han gerne vise samtlige indlæg i sidemenuen, men undlade nogle af de forskellige indlæg. Det er jo et lidt større WordPress hack, da det ikke er så nemt at excludere (exclude) indlæg (der er “sider” en del nemmere).

Jeg omgik WordPress ved at lade den vise indlæg i en liste fra forskellige kategorier, som jeg definerede.

Det kan du gøre ved at bruge følgende kode:

<ul>
<?php query_posts(‘showposts=50&cat=39,40,34,42,31,5,41,45′); ?>
<?php while (have_posts()) : the_post(); ?>
<li><a href=”<?php the_permalink() ?>” title=”<?php the_title(); ?>”><?php the_title(); ?></a></li>
<?php endwhile; ?>
</ul>

Showpost betyder hvor mange indlæg du gerne vil vise. Hvis du ikke vil vise 50, så kan du ændre det til fx 5.

Cat betyder så den kategori du gerne vil vise fra. Her kan du vælge alle de kategorier du gerne vil have med, og så skrive et komma imellem hver. Kategorinummeret finder du ved at gå ind i “håndter kategorier” og holde musen hen over kategorien.

<br />

Og så kan du nederst i din browser se et tal ud for et meget langt link.

<br />

Det tal “39″ i denne situation, er din kategori’s ID.

Og så skulle det ellers være klaret. Lad mig endelig høre, hvis I har en bedre måde at gøre det på. For der findes som regel ikke kun en vej til Rom.

Relaterede indlæg:

  1. Vis alle indlæg fra en kategori på en side Dette er en af de ting, som jeg ikke har...

Skriv din kommentar

Har du ikke noget tilføje? Få en e-mail tilsendt, hvis der kommenteres - bare skriv din e-mail her.