Grunden til jeg lige skriver dette indlæg nu, var fordi jeg så en anbefale qtranslate som et godt plugin. Jeg var egentlig i gang med at skrive en kommentar derovre, men den blev så lang, at jeg tænkte den måtte jeg hvis skrive her i stedet og uddybe lidt ekstra. Man skal nemlig passe på med det plugin.

Du kan læse mere og finde qtranslate plugin her.

Problemer med qtranslate

qtranslate kan skabe nogle gevaldige problemer for dig, hvis du ikke passer på.

Det er meningen at den skal lave nye adresser kun når man har skrevet noget i de andre sprog fanblade, men jeg har oplevet at den alligevel laver nye adresser med fx dansk. Det vil sige du får http://domæne.dk/web.html og http://domæne.dk/en/web.html med nøjagtig samme indhold – altså duplicate content.

Det var faktisk ret kritisk på en enkelt blog hvor det blev brugt – der var duplicate content overalt.

En anden ting ved det plugin er også, at alle widgets og “statiske” elementer ikke blive oversat – og du skal lave et lille hack manuelt på de statiske elementer.

Hvis elementer er sat ind igennem widgets, har du problemet, så kan de typisk ikke oversættes.

Så qtranslate skal bruges med omhu og nok mest hvis det kun er tekster der oversættes, og ikke hele siden. Der vil jeg i stedet anbefale man laver en installation mere på et subdomæne. Det giver en lang større frihedsgrad til at designe og oversætte elementer udenfor de gængse ting du benytter i WordPress. Ja, det giver en smule ekstra arbejder når du skal skrive artikler, da der skal logges ind flere steder.

Der findes dog plugins der gør det muligt at styre flere blogs i en installation, men det kræver at man kan sætte det op rent teknisk – og det vil stadigvæk ikke være ligeså nemt, som qtranslate trods alt er.

Hack af qtranslate titler

Vil du gerne ændre i en titel på en widget, eller en overskrift der er blevet sat ind theme filerne, så kan du med dette lille hack faktisk segmentere hvad der skal vises i forhold til hvilket sprog folk har valgt.

Du skal skrive dette:

<!--:en-->The English Title<!--:--><!--:dk-->Den Danske Overskrift<!--:-->

Det kan du faktisk gøre ved alle de elementer du har lyst til. Det kan også gøres på links og andet tekst.

Ingen relaterede indlæg.

Resultatet af deres hacking er, at alle dine title bliver “cloaked”, og ender med at se ud som på følgende billede:

Det må jo siges ikke at være de sjoveste tekster. Herover er det freelancejournalist Hans Henrik Lichtenberg der er ramt. Hvor mange har lige lyst til at klikke sig ind på sådan en blog?

Analyser om du er ramt

Det første du skal gøre for at se om du er ramt, er at gå på google.dk. Her skal du i feltet skrive

site:www.ditdomæne.dk

Når du gør det, laver du en “site-søgning”, det vil sige du søger kun på din hjemmeside. Hvis alle dine overskrifter har noget med Pharmacy eller andet snusk – så er du ramt og skal tage det meget alvorligt.

Fjernelse af Pharmacy hacket

Nu bliver det kompliceret og ret svært – da jeg efterhånden har set flere forskellige slags eksempler på hvordan ens blog er hacket.

Chris Pearson har skrevet en god artikel om Pharma hacket, som hjalp mig i første omgang med at fjerne et hack – men jeg har opdaget flere slags tilfælde end han beskriver.

Først skal du lede efter de inficerede filer på dit webhotel. Som Chris Pearson skriver, så kan de komme i en række forskellige former.

1. .akismet.cache.php
2. .akismet.bak.php
3. .akismet.old.php
4. class-akismet.php
5. db-akismet.php

Jeg har dog fundet dem andre steder også. Specielt din “index.php” fil i mappen /wp-content har jeg set ramt flere gange. Du kan se om din index.php er ramt ved at downloade den til din computer og redigere den. Hvis det der kommer frem ser ud som følgende, så er du ramt:

Koden i den fil skal se ud som dette:

<?php
// Silence is golden.
?>

Jeg har oplevet at finde onde filer langt inde i plugin mapper, ofte forklædt som rigtige php filer. Læg mærke til på følgende billede, den fil der hedder “functions_last.php” var befæsted med hackerens kode.

Det værste er dog, at jeg har set eksempler på, hvor jeg simpelthen måtte re-uploade alle WordPress core filerne for at få ryddet helt op. Hackerangrebet blev simpelthen ved med at opstå.

Det endte med at vi måtte lave et nyt kodeord, både til FTP login og til Mysql login – først da stoppede angrebene.

Fjernelse af Pharma hacket i databasen

Når du har fået fjernet alle de grimme filer, og der er ikke andet at gøre end at gå alle dine mapper igennem på webhotellet, eller simpelthen at slette alle plugins og starte forfra med en ren upload. Husk at skifte dit FTP login kodeord inden du gør det.

Nu skal du ind i din PHPmyadmin og slette resterne efter WordPress hacket. Log ind og find den tabel der hedder:

wp-options

Igen har Chris Pearson en fin liste du bør bruge. Jeg har kun oplevet den med RSS rækkerne der er blevet tilføjet – men de andre skal man også holde udkig efter:

• wp_check_hash
• class_generic_support
• widget_generic_support
• ftp_credentials
• fwp
• rss_% — Attention! In this case, you should delete all matches except rss_language, rss_use_excerpt, and rss_excerpt_length (these are legit WordPress database entries).

I mit tilfælde kom der følgende liste når jeg søgte på RSS_%

Det er ikke et kønt syn vel? Fjern alle de rækker, pånær de to nederste du ser på mit billede. Det vil sige du skal lade “rss_language” og “rss_use_excerpt” være. Der kan være en række mere du ikke skal fjerne, men det afhænger af din indstillinger. Bare fjern alle dem som ser meget mystiske ud.

Konklusion på WordPress hacket

Dette er en meget ondartet en af slagsen, specielt på grund af to ting:

1. Du opdager den først, hvis du søger i Google efter dit eget website.
2. Hackerne er meget aggressive og jeg tror dette er et manuelt hack – da jeg alle filerne der er lagt op, ikke rigtig har noget mønster, som en robot ofte vil arbejde efter. Jeg har også fået fjernet alt, og så dagen efter kom de tilbage, da de åbenbart havde fået tillusket sig FTP adgang.

Med mindre du er meget teknisk mindet og du ved hvad du laver i din database og på dit webhotel, så vil jeg anbefale dig at kontakte mig for at få hjulpet dig af med problemet. Der er masser af ting som kan gå galt undervejs.

Se først om du er ramt – hvis ja, så skynd dig at ring 3049 4007

Relaterede indlæg:

1. WordPress fjerner support til php 4 og Mysql 4
2. Hvordan får jeg teksten til at være rundt om billedet
3. Feedburner og hvordan du ser antal klik fra dit RSS

Mål hvor dine besøgende der kommentarer kommer fra

Følgende kommer til at kræve en smule kendskab til at rette i tema-filer, da vi skal ind og lege i comments.php filen. Den finder du under “Udseende -> Editor”. Kig ovre i højre side efter det link der hedder “comments.php”.

Herinde ser du, hvis du ikke ved ret meget om HTML og PHP, en masse mærkelig kode i midten af vinduet. Det du skal lede efter er en linje der ser således ud:

<form action=”<?php echo get_option(‘siteurl’); ?>/wp-comments-post.php” method=”post” id=”commentform”>

Det er den linje er sørger for at der sker noget, når man trykker på “Send kommentar” knappen for at sende en kommentar til din blog. Du skal tilføje en ekstra linje, da vi skal sørge for, at der “teoretisk” set åbner en ny side. En ny side som Google Analytics kan registrere et besøg på. Indsæt derfor den følgende kode, som jeg har indsat i rød:

<form action=”<?php echo get_option(‘siteurl’); ?>/wp-comments-post.php” method=”post” id=”commentform” onsubmit=”javascript:pageTracker._trackPageview(‘/kommentar’);”>

Nu skal vi så over i Google Analytics og opsætte et mål, så vi kan analysere, hvem der sender kommentaren.

Opsæt et mål i Google Analytics

Tidligere i WordPress analytics serien opsætte vi et mål for din kontaktformular. Du skal ind samme sted, for at sætte et mål op for dine kommentarer.

Igen vælger du “Destinationsadresse”, men denne gang skal du vælge “Hovedmatch”. Derunder angiver du webadressen til /kommentar.

Hvis du stadig er i tvivl om hvordan du opretter et mål, så har jeg beskrevet det lidt mere – mål i Google analytics.

Nu er dit mål sat op i Google Analytics, og nu vil du kunne se hvor dine besøgende kom fra, inden de skrev en kommentar på din blog. Det kan jo være meget rart at vide, hvilket website der giver dig rigtig god og relevant trafik.

Det var slutningen på WordPress analytics serien – håber du fik et par tricks du ikke kendte i forvejen. Er der andre ting du gerne vil vide hvordan man gør, så er du meget velkommen til at kontakte mig, og så vil jeg da se om jeg kan få lavet en guide til det.

Relaterede indlæg:

1. Feedburner og hvordan du ser antal klik fra dit RSS
2. Google Analytics integration
3. Google Analytics mål for en WordPress kontaktformular

Der findes et par forskellige plugins, der kan lave en forfatterboks i bunden af dit indlæg. Men hvorfor bruge plugins der kan risikere at konflikte med andre plugins er derved sløve din WordPress blog ned.

Der findes en lang række “koder” der kan skabe forskelligt information om forfatteren. Du kan finde en komplet liste på WordPress codexet her – Forfatter the_author_meta tags.

Forfatterboks i WordPress

Lad mig prøve at give et eksempel på hvordan du kan bruge nogle af de forskellige author_metas. Jeg skrev godt nok i starten, at det var uden plugins, men lige til denne forfatterboks, har jeg brugt User Photos, som giver de forskellige forfattere mulighed for at uploade et billede af dem selv.

<div id=”forfatterboks”>
<div class=”forfat-img”><?php userphoto_the_author_photo() ?>
</div>
<p>Flere artikler af: <strong> <?php the_author_posts_link(); ?> </strong></p>
<p>Forfatters Website: <?php the_author_link(); ?> </p>
<p><strong>Forfatter beskrivelse:</strong><br/>
<?php the_author_description(); ?> </p>
</div>

Der ligger også lidt styling bag i style.css filen. Der skal lige sættes dette ind:

#forfatterboks {background: #000; border: 1px solid #333300; padding: 10px;}
#forfatterboks .forfat-img {float:right; padding-left: 10px; padding-top: 10px;}

Det kommer for eksempel til at se således ud:

Du kan se det levende eksempel ovre på Henning Kristensens Bestrong Træningsblog. En blog du bestemt bør følge, hvis du vil være seriøs med din træning.

Mere skal der egentlig ikke til. Så er det bare op til dig, hvilken information du gerne vil have med.

Ingen relaterede indlæg.

Google Website Optimizer i WordPress

Det plugin du skal installere finder du her – Google Website Optimizer til WordPress. Eller du kan vælge at installere det igennem din administration. Det er programmeret af en Filippo Toso.

Når du har installeret det, lad os så prøve at lave en A/B splittest i WordPress. Først skal vi have oprettet siderne vi vil bruge i testen. Vi vil lave et eksperiment, hvor vi vil splitte antal besøgende på en side med en kontaktformular. Vi vil prøve at gøre en enkelt overskrift anderledes, for at se om det kan få flere til at udfylde kontaktformularen.

Opret to “næsten” ens sider

Vi laver nu to versioner af den samme side. Den ene side bliver den “officielle”, den anden gemmer vi ved hjælp af “Exclude pages from navigation”. Det plugin installerede vi på dag 2 af denne guide. Ellers skal du gøre det nu.

Jeg laver en side jeg kalder “Kontakt” og den anden kalder jeg bare “Kontakt 2″.

I “Kontakt” laver jeg en overskrift der hedder “Udfyld kontaktformularen og få et svar indenfor 24 timer”. På “Kontakt 2″ laver jeg en overskrift der hedder “Udfyld kontaktformularen og jeg vender tilbage hurtigst muligt”.

Du får derved to forskellige webadresser.

1. http://wpdk.dk/kontakt
2. http://wpdk.dk/kontakt-2

Husk også, at du har din “Tak” side fra tidligere. Ellers skal du lave en “Tak” side nu, som er den side folk kommer over på, når folk har udfyldt din kontaktformular.

Det næste du skal gøre, er at oprette dig en konto hos Google Website Optimizer. Du har sikkert allerede nu en Google konto, så hvis du er logget ind der, kan du bare gå til denne adresse – Google Website Optimizer.

A/B splittest i WordPress

Når du er inde i Website optimizer, skal du oprette dit første “eksperiment”. Vi holder det lige simpelt i første omgang, og laver en A/B splittest.

Derefter kommer der et vindue, som du bare accepterer og går videre.

Nu skal du skrive de sider ind, som du lige har oprettet tidligere. Først din originale side (kontakt) og så version 2 (kontakt-2). Til sidst skriver du “konverteringssiden” ind (tak). (Dette er et tænkt eksempel, så der står “page not found” hos mig – men hvis du har oprettet siderne korrekt, så skulle der gerne stå “page found”.

Når du er kommet videre derfra, skal du til at holde tungen lige i munden, da du nu skal indsætte nogle forskellige koder på de tre sider du lige har lavet. Heldigvis har vores plugin gjort det lidt nemmere, da de i bunden af hver side af administrationen har lavet tre felter.

På Google website optimizer siden, skulle du nu gerne have fået en lang række koder, der skal indsættes i ovenstående kasser. Jeg vil prøve at stille det op i rækkefølge og med sidernes navne. Google Website Optimizer = GWO.

GWO Kasse 1 – Control Script

Indsættes på din “kontakt” side i den orange kasse “Control script”

GWO kasse 2 – Tracking Script

Indsættes på din “kontakt” side i den grønne kasse “Tracking script”

GWO kasse 3 – Tracking Script

Indsættes på din “kontakt-2″ side i den grønne kasse “Tracking script”.

GWO kasse 4 – Conversion Script

Indsættes på din “Tak” side i den mørkerøde kasse “Conversion script”.

Det var det. Hvis du er i tvivl om du har gjort det rigtigt, så hjælpe Google Website Optimizer dig heldigvis med at validere dine sider. Det vil sige om de nu er sat rigtigt op. Hvis din validering går godt, så kan du trykke på knappen “Continue” i bunden.

Nu er din a/b splittest sat op og kan nu bare vente et par ugers tid, indtil dit eksperiment / test er færdigt.

Du kan løbende følge med i din Google website optimizer WordPress test i administrationen for GWO.

Du kan sætte lige så mange splittest op som du ønsker.

Duplicate content problem med splittest

Nu kunne man godt tro, at der ville være et problem i at have næsten det samme indhold på to sider. Det skal du ikke bekymre dig om, så længe testen kører skal Google nok sørge for at du ikke bliver straffet. Men når du er færdig med testen, så skal du fjerne den side, som tabte testen. Men husk at lave en 301 redirect på den tabende side. Det gør jeg som regel altid med det fremragende plugin – Redirection.

Held og lykke med at sætte dine test op. Tro mig, der er masser af muligheder for at optimere dine sider til at konvertere flere kunder. Og hvorfor ikke få mere ud af de besøgende du allerede har på din blog. Det er jo kun god logik.

Husk at følge med i morgen, der afslutter jeg med at vi måler på, hvor folk der kommenterer på din blog kommer fra.

Relaterede indlæg:

1. Google Analytics mål for en WordPress kontaktformular
2. Google Analytics integration
3. Analyser hvor en kommentar kommer fra
4. Feedburner og hvordan du ser antal klik fra dit RSS

Men det vil være rigtig lækkert at vide, hvor mange der rent faktisk læser med, og ikke mindst om folk faktisk klikker ind på din side, fra et RSS feed. Det er nemlig sådan, at klikker folk ind fra dit RSS feed, så vil de blive registreret som om de gik direkte ind på din hjemmeside. Du vil derfor som standard ikke kunne registrere i Google Analytics, at folk kommer fra dit RSS feed.

Feedburner integration med WordPress

Feedburner er et program opkøbt af Google, og er fremragende fordi vi kan få en masse statistik ud af dem om vores RSS feed. Det er som regel noget af det første jeg gør, når jeg selv starter en ny WordPress blog, at brænde mit RSS feed om til et Feedburner feed. Lad mig vise hvordan.

Når du har installeret WordPress, vil dit RSS feed som standard altid ligge på domæneadresse.dk/feed. Altså med endelsen /feed. Når du ved det, så tager vi et smut over til http://feedburner.com.

Det kræver at du har en Google konto, men mon ikke de fleste har sådan en efterhånden. Ellers få oprettet en og derefter klik ind på Feedburners hjemmeside igen.

Derinde skulle du nu gerne få en side frem, hvor der vil være en lille kasse du kan skrive dit RSS feed ind i. Skriv det ind, ligesom jeg har gjort, bare med dit domæne i stedet for mit.

Du får derefter mulighed for at give dit feed et navn, og du kan give det et sigende navn. Nogle vil være optagede, det må du bare finde dig i, og lede efter et andet.

Mit RSS feed hedder nu : http://feeds.feedburner.com/wpdesignere

Redirect alle dine RSS feeds

Lige nu hedder dit RSS feed på WordPress stadigvæk /feed. WordPress ved jo ikke, at du lige har været ovre på Feedburner og brænde et nyt. Derfor skal vi lige have redirected dit RSS feed, så den i stedet kommer til at hedde den nye adresse.

Det kan gøres igennem din .htaccess fil, men hvorfor gøre det sværere end det er. Vi installerer lige et lille plugin, der hedder FD Feedburner.

Når det er installeret, får du et nyt punkt ovre på venstre sidemenu under “Plugins -> Feedburner configuration”.

Derinde kan du skrive dit nye feed ind, og så vil den redirecte dit /feed til det nye.

Du vil nu ovre på Feedburner kunne se hvor mange læsere du har til dit RSS feed. Du vil kunne se hvilke dage folk har tilmeldt sig, og endnu bedre, hvornår de rent faktisk har læst dit RSS feed. Det kan jo godt være, at du har 200 RSS læsere, men måske er det kun 20 der rent faktisk læser det, når du skriver noget. Det er punktet “reach”, som du ser på følgende billede.

Feedburner og Google Analytics integration

Men det er jo ikke det eneste vi kan gøre med Feedburner. Vi skal jo have den koblet sammen med Google Analytics, så vi ikke altid behøver gå på Feedburner.com. Det er som standard slået til, men du kan jo lige tjekke om det er. Gå ind under det punkt der hedder “Configure Stats”. Du kan se det nederst til venstre på det billede lige over her.

Derinde skulle det gerne se således ud:

Læg mærke til, at der er klikket af i “Track clicks as a traffic source in Google Analytics”. Dette kræver, at din feedburner konto er den samme som din Google analytics konto.

Du vil nu ovre i Google Analytics kunne se alt den trafik der kommer fra dit Feedburner RSS feed under “Trafikkilder -> Kampagner”.

Derinde kan du se det samlede antal besøg igennem dit RSS feed, men går du over og vælger i dropdown menuen, “destinationsside”, kan du se hvilke indlæg der er mest besøgt og hvor meget de er besøgt.

Det kan jo være rart at vide, hvilke indlæg folk egentlig gad at klikke ind på din blog for at læse.

Det var så slutningen på Feedburner integration med WordPress og ikke mindst Google analytics. I morgen snakker vi om det spændende Google Website optimizer – glæd dig til at vi skal sætte en lille splittest op.

Relaterede indlæg:

1. Alvorligt hackerangreb på WordPress – læs hvordan du finder og fjerner
2. Hvordan får jeg teksten til at være rundt om billedet

Opsæt et mål i Google Analytics

For at kunne opsætte det mål jeg gerne vil have, skal jeg bruge en side. Det er den side, som Google Analytics skal bruge for at registrere, at der er opnået et mål. Processen bliver så følgende.

1. Folk finder min kontaktformular og udfylder den. De trykker på Send kontakt.

2. Folk sendes over på en “tak” side, hvor Google Analytics registrerer den besøgende. En handling er nu udført og et mål er opnået.

Opret en “Tak” side i WordPress

Først, lad os lave en side, som vi kalder “Tak”. Men hov, vent nu lige lidt, en tak side kan jo så tilgås fra min navigation, vil det ikke ødelægge mål-resultatet.Derfor skal vi lige installere et plugin, som hedder “Exclude pages from navigation”. Jeg viste dig på dag 1, hvordan du installerede et plugin. Så gå ind og søg efter og installer “Exclude pages from navigation”.

Nu kan du oprette en side du kalder “Tak”. Du vil lægge mærke til, at du ude til højre nu har et felt der hedder “Exclude page from navigation”. Fjern markeringen, og udgiv nu siden. Læg mærke til, at den ikke vil blive vist på din navigation. Faktisk kan man kun se siden, hvis man kender den præcise adresse, og det er nok sjældent nogen vil taste den ind.

Gravity forms kontaktformular redirect

Nu skal vi have indsat en kontaktformular, som skal redirecte folk der har udfyldt den over til tak siden.

Som sagt bruger jeg Gravity Forms. Selvom den koster nogle dollars, så er den klart alle pengene værd. Det er super simpelt at oprette en kontaktformular.

Når du har oprettet en, skal du trykke på “edit” linket øverst til venstre i Gravity Forms administrationen. Der får du mulighed for at trykke på et “Confirmation” faneblad. Herunder skal du vælge “Redirect” og indsætte adressen til din “Tak” side. Det gør, at når de har udfyldt din kontaktformular og trykker send, så vil de ende på “Tak” siden.

Min tak side vil fx hedde “http://wpdk.dk/tak” (tænkt eksempel, jeg vil jo ikke vise min side, for så opnår jeg et mål hver gang i besøger den )

Opsæt et mål i Google Analytics for din kontakside

Nu skal vi ind i Google Analytics og opsætte et mål. I går installerede vi jo Google Analytics på din blog, nu skal vi bruge en af de gode funktioner i GA. Login ind i Google Analytics.

Til højre i sidemenuen, finder du et punkt der hedder “Mål”. Klik på det punkt. Hvis du ikke før har lavet et mål, vil du få en side, der kort forklarer hvad du har gang i. Klik nu på linket “Konfigurer mål og kanaler“.

Nu kører du lidt ned på siden, og finder et sted hvor du kan oprette et nyt mål.

Du kommer nu ind på en ny side, hvor du kan angive lidt forskellige data for dit mål. Først giv det et navn og sig det er et aktivt mål – for du vil jo gerne i gang med at registrere allerede nu.

Dernæst vælger du “Destinations adresse”, da vi jo skal registrere, når folk kommer over på vores “tak” side, som vi oprettede tidligere.

Vælg “Eksakt søgning”, da vi har en eksakt adresse, som skal besøge for at opnå vores mål. Dernæst skal du nu angive den adresse, til den “tak” side vi lavede tidligere.

Til sidst har du muligheden for at angive en værdi. Den værdi vil symbolisere det du mener, at en udfyldt kontaktformular er værd. Det kan være meget rart at sætte et helt eksakt tal på, da du så kan måle, om de penge du fx bruger på Adwords eller banner-reklamer er givet godt ud.

Nu kan du bare trykke på knappen “gem mål” i bunden. Du har nu opsat et mål i din Google Analytics, baseret på om folk udfylder din kontaktformular.

Du vil kunne se om et mål er opnået i Google Analytics, ved at trykke på punktet “Mål” ude i venstre sidemenu.

Det var det – følg med i morgen, hvor vi skal snakke om Feedburner og RSS feeds.

Relaterede indlæg:

1. Google Analytics integration
2. WordPress analytics uge
3. Google Website Optimizer i WordPress
4. Analyser hvor en kommentar kommer fra
5. Feedburner og hvordan du ser antal klik fra dit RSS

Det kræver ikke ret meget andet end en Google Analytics konto, og så evnen til at kopiere og sætte tekst ind.

Opret en Google Analytics konto

Først skal du lige have dig en konto hos Analytics. Det kan du gøre ved at besøge Google her – Google Analytics. Hvis du allerede har en Google konto, måske fordi du har Gmail, så trykker du på “Anvend Analytics”, ellers trykker du på “Tilmeld dig nu” linket lige under.

Jeg går ikke igennem Googles procedure for tilmelding, den må du lige selv klare. Det du skal ende ud med, er et vindue der ligner noget a la dette:

I bunden af dette vindue, finder du “Tilføj webstedsprofil”. Den skal du finde, hvis du ikke allerede har tilmeldt din hjemmeside til Google Analytics.

Det bringer dig ind til en ny side, hvor du kan skrive din hjemmeside-adresse ind og trykke udfør. Hvis du ikke bruger Adwords, så bare fjern markeringen af det punkt. Du kan altid tilføje hvis du en dag for brug for det.

Når du har tilføjet en profil for dit domæne, vil du komme frem til en side, hvor du får din Google Analytics kode. Du skal bruge hele det stykke kode der står i boksen nederst til højre. Marker hele teksten og kopier den – det er den vi skal bruge i vores WordPress administration.

Nu går du ind i din WordPress administration.

Du kan nu integrere din Google Analytics kode i WordPress på 2 forskellige måder.

1. Hardkode den ind i dine tema-filer
2. Indsætte det ved hjælp af et plugin

Hardkode Google Analytics kode ind i tema-filer

Dette er måden jeg ofte gør det på, da jeg så er sikker på, at det bliver gjort rigtigt. Det har dog den ulempe, at skifter du tema på et tidspunkt, så får du ikke din kode med over i det nye tema. Derfor skal man huske selv at skrive den ind igen.

Det du gør, er at gå ind i “Udseende -> Editor” i din WordPress administration. Her skal du ovre til højre finde din Footer.php fil.

Der vil så i det store hvide vindue dukke noget kode frem. Noget af det er sikkert volapyk for dig, men du skal bare finde de to linier.

</html>
</body>

Lige over dem, skal du indsætte den kode, som du fik fra Google Analytics. Du kan se hvordan jeg har indsat en GA kode herunder. Det er teksten markeret i blå, som er koden.

Husk nu at afslutte med at trykke på “Opdater fil” i bunden, ellers vil dine ændringer ikke blive gemt. Nu burde din Google Analytics begynde at registrere trafik til din hjemmeside.

Integrere Google Analytics med plugin

Er du ikke helt tryg ved at gå ind og rette i php filer, så kan du bare installere et plugin. Joost de Valk, en flink hollænder har lavet et udemærket plugin til dette.

Gå ind i din WordPress administration, og klik dig ind til “Plugins -> Tilføj nyt”. Her skal du lede efter Google Analytics Joost – så vil det rigtige plugin dukke op øverst.

Når du har fået det plugin installeret og aktiveret, har du fået et nyt punkt ovre på din WordPress sidemenu, “Indstillinger -> Google Analytics”. Klik dig derind og så vil du finde muligheden for at indtaste dit “Analytics Account ID”. Hvad er så det, vil du måske spørge. Det er det ID nummer der står skrevet et sted i den første Analytics kode du fik fra Google Analytics.

Jeg har markeret den stump kode i følgende billede:

MEGET VIGTIGT. Den øverste linje med kode du ser på ovenstående billede, SKAL være i din footer.php fil for at dette plugin virker. Hvis den ikke er der, så vil du ikke se noget statistik i Google Analytics.

Det ID skal du indtaste i administrationen for det WordPress plugin du lige har installeret. Se her hvordan jeg har sat det ind.

Du har faktisk en masse andre indstillingsmuligheder i den administration, men det er lidt mere avanceret, og det vender jeg måske tilbage til i et senere indlæg.

Slut prut finale

Nu har du fået integreret det essentielle stykke kode, på enten den ene eller anden måde, og så vil du nu begynde at kunne se meget vigtig analyse tal for din WordPress blog. Det kan du bruge til at optimere forskellige ting eller bare få plejet dit ego ved at se besøgstallene.

Relaterede indlæg:

1. Google Analytics mål for en WordPress kontaktformular
2. WordPress analytics uge
3. Google Website Optimizer i WordPress
4. Analyser hvor en kommentar kommer fra
5. Feedburner og hvordan du ser antal klik fra dit RSS

WordPress MU for multi user

Den mest oplagte community taktik for WordPress, er at benytte WordPress MU (multi user, eller udtalt my). Her kan man oprette sig som bruger og få en blog, som den enkelte bruger får “magten” over. De kan udgive indlæg, sider, styre kategorier etc. Man kan dog som administrator begrænse en masse forskellige muligheder for den enkelte bruger. Fx om de skal have lov til at redigere i designet, installere plugins, og mange andre ting.

WordPress MU er godt hvis du vil skabe et website med masser af indhold, som du kan søgemaskineoptimere rigtig godt. For hvert indlæg dine brugere laver, jo mere godt indhold vil du have til at tiltrække besøgende fra Google fx. Brugerne får også en ejerskabsfølelse over deres hjemmeside, som giver dem mere lyst til at vedligeholde og skrive indlæg.

WordPress MU er en del mere teknisk end en almindelig WordPress installation og der skal påregnes en del længere udviklingstid. Det skyldes ofte de funktioner der skal bruges, da nogle skal køre på tværs af hele installationen.

Brugernes blogs de får, vil oftest være at finde på eksempelvis – subsite.domænet.dk.

Forlaget Myll kører fx på WordPress MU, hvor hver ebog har sin egen blog. Se Forlaget Myll – salg af ebøger.

Facebook klonen Buddypress

Vil man have en hjemmeside lignende Facebook, skal der måske overvejes Buddypress. Det er et plugin der skal installeres ovenpå en WordPress MU installation, og er et lidt mere “teknisk” produkt at opsætte, end den normale standard WordPress.

Men med Buddypress, er det nemt at oprette sig som bruger, lave grupper, have sin egen profil side, skrive direkte beskeder til andre, samt en lang række andre funktioner. Det er også muligt for den enkelte bruger at få sig en blog og skrive indlæg.

Buddypress er dog stadig forholdsvis tidligt i processen, og vil man forsøge sig med at køre et online community site på den platform, skal man forvente en del ekstra programmering – og jeg vil ikke anbefale at gå i krig med det, med mindre man er lidt programmør.

Se eksempel på Buddypress her – Test Buddypress af

Funktioner i et online community

Et rigtig godt online community starter i mine øjne meget simpelt og vil så efterhånden få udbygget flere funktioner. Jeg synes man bør starte ud med fx bare at have et flot design og så muligheden for at oprette sig en bruger og blog. Når ens brugere så er begyndt at blogge, kan man begynde at tilbyde flere funktioner.

Det kan være funktioner som

• Bruger billede
  At brugeren kan uploade et billede til sin profil
• Private Bruger beskeder
  At brugeren kan sende en privat besked til en anden bruger
• Indsend en artikel uden at være bruger
  Man kan gøre det muligt at besøgende kan indsende artikler til ens hjemmeside, og så kan en redaktør udgive artiklen til hjemmesiden
• Give point for handlinger
  Det kan sættes op, så brugerne får point, jo mere de deltager i at skabe et godt online community. Fx hvis man skriver et indlæg, får man 10 point. Derefter kan man så lave top 10 lister etc.
• Rating af artikler
  Der vil kunne laves ratings af artikler, dvs give dem stjerner, og så lave top 10 lister.
• Integration af forum
  Når der er ved at være mange brugere, kan det være en god ide at integrere et forum, så man kan få en masse snak i gang på tværs af alle brugere, og nye brugere for den sags skyld. Det kan også være godt for at skaffe masser af trafik.
• Reklame bannere
  Når der er godt med trafik og brugere, vil man begynde at kunne smide reklame-bannere på og skabe sig en ekstra indtægt. Det kan være med banner rotation.
• Betaling for ekstra funktioner
  Man kan gøre det muligt at ens brugere skal betale for ekstra funktioner. Hvis de fx vil have et pænere design end de som standard kan vælge, kan man tage betaling for det. Eller hvis de skal have mere plads til fx billeder.
• Jobopslag
  Noget der er stort i USA fx er at man laver en jobopslagsside på sin hjemmeside og tjener lidt ekstra ved at virksomheder skal betale for at lave et jobopslag. Det er ofte godt, da ens online community måske er meget relevant for nogle virksomheder. Handler din hjemmeside fx om byggematerialer, vil bygherrer måske gerne lave jobopslag efter tømrer og andre slags håndværkere på din hjemmeside.
• Integration med Facebook
  Det er muligt at folk kan genbruge deres Facebook brugerlogin til at logge ind på deres WordPress blog. Det vil også være muligt at folk kan sende beskeder til Facebook om deres blog på dit online community.

Dette er bare en brøkdel af de funktioner du har mulighed for at lave, når du vil lave et online community i WordPress. Har du en god ide til en funktion, og vil du gerne have lavet en hjemmeside med bruger-genereret indhold, så kontakt mig gerne på her – jeg har masser erfaring i at installere, designe og sætte det op. Og vi skal nok finde ud af at få lige netop din geniale funktion integreret.

Relaterede indlæg:

1. WordPress MU ( WPMU )

Kontaktformular til WordPress

En af de mest basale ting på en hjemmeside, og som alle hjemmesider bør have, er en kontaktformular.

Det behøver bare at være et simpelt et af slagsen, hvor den besøgende kan skrive navn, email og en besked. I en endnu kortere form kan det bare være et navn og telefonnummer, og teksten omkring kontaktformularen lægger så op til at man bliver ringet op.

Dette er en essentiel del af en hjemmeside, og den måde man nemmest skaber “leads” i din markedsføring. Uhyre simpelt, men uhyre effektivt på samme tid.

Ikke standard funktion i WordPress

En kontaktformular er faktisk ikke en standard funktion i WordPress, og kræver faktisk at man installerer et plugin for at få den funktion. Heldigvis findes der nogle rigtig gode af slagsen – simple og de mere avancerede.

Den simple kontaktformular – Contact forms 7

Dette er hvis du bare ønsker at have en simpel kontaktformular, hvor du bestemmer hvilke informationer den besøgende kan indtaste, og så får du en mail med de oplysninger. Den er nem at gå til, og er også ret fleksibel, hvis du ønsker at lave en lidt mere avanceret kontaktformular. Den er bestemt anbefalelsesværdig.

Den avancerede kontaktformular – cForms II

Dette er en WordPress kontaktformular på speed – den har (næsten) alt hvad du behøver for at agere professionelt. Det er også et af de kontaktformular plugins som har længst tid på udviklingsbagen. Du kan sende en mail til vedkommende der har brugt din kontaktformular med en takkebesked, du kan opsætte “checkboxes”, “dropdown boxes” og hvad der ellers findes i en formular.

Du kan oprette en database for alle de henvendelser der er lavet igennem formularen og du kan style / designe den til at matche nøjagtigt dit hjemmeside design. Du kan også selv bestemme opbygningen af den mail du får tilsendt med informationerne fra din besøgendes indtastning.

Det plugin giver rigtig mange muligheder, men kan for nybegynderen virke ret uoverskueligt og det kræver da også lige at man holder tungen lige i munden.

WordPress kontaktformular plugin

Så nu ved du hvordan du får en kontaktformular på din WordPress blog, for du har styr på hvordan du installerer et plugin, ikk – ellers skal du være velkommen til at kontakte mig igennem min kontaktformular, så skal jeg nok hjælpe dig. Den funktion finder du ovre på min kontaktformular.

Relaterede indlæg:

1. Funktioner og plugins i WordPress