Den første dag i WordPress analytics ugen går selvfølgelig på at lave en Google analytics integration med WordPress.
Det kræver ikke ret meget andet end en Google Analytics konto, og så evnen til at kopiere og sætte tekst ind.
Opret en Google Analytics konto
Først skal du lige have dig en konto hos Analytics. Det kan du gøre ved at besøge Google her – Google Analytics. Hvis du allerede har en Google konto, måske fordi du har Gmail, så trykker du på “Anvend Analytics”, ellers trykker du på “Tilmeld dig nu” linket lige under.
Jeg går ikke igennem Googles procedure for tilmelding, den må du lige selv klare. Det du skal ende ud med, er et vindue der ligner noget a la dette:
I bunden af dette vindue, finder du “Tilføj webstedsprofil”. Den skal du finde, hvis du ikke allerede har tilmeldt din hjemmeside til Google Analytics.
Det bringer dig ind til en ny side, hvor du kan skrive din hjemmeside-adresse ind og trykke udfør. Hvis du ikke bruger Adwords, så bare fjern markeringen af det punkt. Du kan altid tilføje hvis du en dag for brug for det.
Når du har tilføjet en profil for dit domæne, vil du komme frem til en side, hvor du får din Google Analytics kode. Du skal bruge hele det stykke kode der står i boksen nederst til højre. Marker hele teksten og kopier den – det er den vi skal bruge i vores WordPress administration.
Nu går du ind i din WordPress administration.
Du kan nu integrere din Google Analytics kode i WordPress på 2 forskellige måder.
- Hardkode den ind i dine tema-filer
- Indsætte det ved hjælp af et plugin
Hardkode Google Analytics kode ind i tema-filer
Dette er måden jeg ofte gør det på, da jeg så er sikker på, at det bliver gjort rigtigt. Det har dog den ulempe, at skifter du tema på et tidspunkt, så får du ikke din kode med over i det nye tema. Derfor skal man huske selv at skrive den ind igen.
Det du gør, er at gå ind i “Udseende -> Editor” i din WordPress administration. Her skal du ovre til højre finde din Footer.php fil.
Der vil så i det store hvide vindue dukke noget kode frem. Noget af det er sikkert volapyk for dig, men du skal bare finde de to linier.
</html>
</body>
Lige over dem, skal du indsætte den kode, som du fik fra Google Analytics. Du kan se hvordan jeg har indsat en GA kode herunder. Det er teksten markeret i blå, som er koden.
Husk nu at afslutte med at trykke på “Opdater fil” i bunden, ellers vil dine ændringer ikke blive gemt. Nu burde din Google Analytics begynde at registrere trafik til din hjemmeside.
Integrere Google Analytics med plugin
Er du ikke helt tryg ved at gå ind og rette i php filer, så kan du bare installere et plugin. Joost de Valk, en flink hollænder har lavet et udemærket plugin til dette.
Gå ind i din WordPress administration, og klik dig ind til “Plugins -> Tilføj nyt”. Her skal du lede efter Google Analytics Joost – så vil det rigtige plugin dukke op øverst.
Når du har fået det plugin installeret og aktiveret, har du fået et nyt punkt ovre på din WordPress sidemenu, “Indstillinger -> Google Analytics”. Klik dig derind og så vil du finde muligheden for at indtaste dit “Analytics Account ID”. Hvad er så det, vil du måske spørge. Det er det ID nummer der står skrevet et sted i den første Analytics kode du fik fra Google Analytics.
Jeg har markeret den stump kode i følgende billede:
MEGET VIGTIGT. Den øverste linje med kode du ser på ovenstående billede, SKAL være i din footer.php fil for at dette plugin virker. Hvis den ikke er der, så vil du ikke se noget statistik i Google Analytics.
Det ID skal du indtaste i administrationen for det WordPress plugin du lige har installeret. Se her hvordan jeg har sat det ind.
Du har faktisk en masse andre indstillingsmuligheder i den administration, men det er lidt mere avanceret, og det vender jeg måske tilbage til i et senere indlæg.
Slut prut finale
Nu har du fået integreret det essentielle stykke kode, på enten den ene eller anden måde, og så vil du nu begynde at kunne se meget vigtig analyse tal for din WordPress blog. Det kan du bruge til at optimere forskellige ting eller bare få plejet dit ego ved at se besøgstallene.
Relaterede indlæg:
- Google Analytics mål for en WordPress kontaktformular I dag skal vi prøve at opsætte et mål i...
- WordPress analytics uge Jeg skrev tidligere, at jeg skriver Libris hæftet om WordPress,...
- Google Website Optimizer i WordPress Google Website Optimizer er et gratis program fra Google til...
- Analyser hvor en kommentar kommer fra En af de ting en blog ofte lever på, er...
- Feedburner og hvordan du ser antal klik fra dit RSS En af de ting man ofte ønsker at måle sin...












Pelle
18. januar 2010 kl. 11:56Den er formodentlig skrevet direkte til mig, denne artikel. Havde virkeligt brug for hjælp.
Jeg har installeret plugin, men har en gul trekant der siger “ukendt sporing” i mit analytics vindue. Hvor finder jeg min footer.php fil? Og hvad gør jeg hvis den ikke har første linie som ifølge indlægget er så vigtig?
Pelle
Brian Brandt
18. januar 2010 kl. 12:05Yep, jeg havde netop tænkt på dig, Pelle
.
Du finder din “footer.php” fil i WordPress administrationen under “Udseende -> Editor”. Kig ude til højre, hvor der er listet en lang række links. Derimellem skulle den gerne være. Klik på den, og i midtervinduet får du så alt den kode der ligger i den fil vist.
Den gule trekant kan dog også godt betyde, at Google Analytics ikke endnu har opdateret at du har installeret koden på din hjemmeside. Prøv lige at give den nogle timer, eller en dags tid, hvis alt andet ser okay ud.
Pelle
18. januar 2010 kl. 12:24Det er en skøn verden vi lever i. Jeg skal bare skrive hvad jeg ikke kan finde ud af, så svarer folk på Twitter og skriver blogindlæg med screendumps og hele baduljen. Klasse.
Jeg har fundet footeren, men den har ikke den linie, som du skriver i indlægget. Kan jeg så ikke få det på?
Brian Brandt
18. januar 2010 kl. 12:41Jo da, du skriver den bare selv ind. Den skal ind lige før /body og /html i slutningen af din footer.php..
Rudi Mortensen
18. januar 2010 kl. 12:45Prøv at bruge det omtalte plugins, som Brian snakkede om, Pelle…
Så behøver du aldrig rode med html og php koder igen, i hvert fald ikke med Google Analytics, da den selv følger med, hvis du installere et nyt theme på din blog..
Brian Brandt
18. januar 2010 kl. 12:56Rudi, det jeg tror han mangler, er det stykke footer PHP kode. Hvis det ikke er i din footer.php fil, så vil det plugin ikke virke, da det er afhængigt af den kode.
Men så kan man bare selv tilføje den stump PHP kode.
Pelle
18. januar 2010 kl. 13:36Brian har ret. Jeg bruger det omtalte plugin. Men nu har jeg for første gang kodet på min egen hjemmeside. Det skal på mit CV hurtigst muligt. Om et halvt år sælger jeg den slags ydelser, sammen med SEO naturligvis. Der er alle eksperter, hvis de har tilmeldt sig et linkatalog, jo
Lars Bo Thomsen
18. januar 2010 kl. 15:48Fin guide! Jeg installerede GA igår på min blog, jeg valgte at bruge pluginnet, selvom jeg selv programmerer, det var dejligt nemt
Du skriver man bare skal finde:
Du mener vel:
?
Lars Bo Thomsen
18. januar 2010 kl. 16:09Nå, “koden” blev skjult, jeg skrev at det vel var hvor html og body tagsne blev afsluttet, og ikke startet, at man skulle indsætte sin GA kode
Brian Brandt
18. januar 2010 kl. 16:18Ja, koden bliver skjult. Derfor jeg skrev /body og /html på de måde jeg gjorde
.
Michael Grove
18. januar 2010 kl. 16:50Brian der er en fejl i artiklen. du skriver at man skal indsætte koden lige før body og html. Men du mener vel lige før /body og /html?
Brian Brandt
18. januar 2010 kl. 17:02Tak for det – det er rettet.
Bent Christensen
21. januar 2010 kl. 11:15Tak for den Brian, den havde drillet mig lidt
Jens Jakob Andersen
16. august 2010 kl. 12:32Genialt. Mange tak for hjælpen. Meget nyttigt!!