WPDK wordpress ekspert

Danske Wordpress Designere

KONTAKT HER
jan19

Google Analytics mål for en Wordpress kontaktformular

I dag skal vi prøve at opsætte et mål i Google Analytics. Det mål jeg jeg vil sætte op, er for om folk udfylder din kontaktformular. Jeg vil bruge kontaktformular plugin’et Gravity Forms, som er klart det bedste plugin jeg brugt.

Opsæt et mål i Google Analytics

For at kunne opsætte det mål jeg gerne vil have, skal jeg bruge en side. Det er den side, som Google Analytics skal bruge for at registrere, at der er opnået et mål. Processen bliver så følgende.

1. Folk finder min kontaktformular og udfylder den. De trykker på Send kontakt.

2. Folk sendes over på en “tak” side, hvor Google Analytics registrerer den besøgende. En handling er nu udført og et mål er opnået.

Opret en “Tak” side i Wordpress

Først, lad os lave en side, som vi kalder “Tak”. Men hov, vent nu lige lidt, en tak side kan jo så tilgås fra min navigation, vil det ikke ødelægge mål-resultatet.Derfor skal vi lige installere et plugin, som hedder “Exclude pages from navigation”. Jeg viste dig på dag 1, hvordan du installerede et plugin. Så gå ind og søg efter og installer “Exclude pages from navigation”.

Nu kan du oprette en side du kalder “Tak”. Du vil lægge mærke til, at du ude til højre nu har et felt der hedder “Exclude page from navigation”. Fjern markeringen, og udgiv nu siden. Læg mærke til, at den ikke vil blive vist på din navigation. Faktisk kan man kun se siden, hvis man kender den præcise adresse, og det er nok sjældent nogen vil taste den ind.

Gravity forms kontaktformular redirect

Nu skal vi have indsat en kontaktformular, som skal redirecte folk der har udfyldt den over til tak siden.

Som sagt bruger jeg Gravity Forms. Selvom den koster nogle dollars, så er den klart alle pengene værd. Det er super simpelt at oprette en kontaktformular.

Når du har oprettet en, skal du trykke på “edit” linket øverst til venstre i Gravity Forms administrationen. Der får du mulighed for at trykke på et “Confirmation” faneblad. Herunder skal du vælge “Redirect” og indsætte adressen til din “Tak” side. Det gør, at når de har udfyldt din kontaktformular og trykker send, så vil de ende på “Tak” siden.

Min tak side vil fx hedde “http://wpdk.dk/tak” (tænkt eksempel, jeg vil jo ikke vise min side, for så opnår jeg et mål hver gang i besøger den :-) )

Opsæt et mål i Google Analytics for din kontakside

Nu skal vi ind i Google Analytics og opsætte et mål. I går installerede vi jo Google Analytics på din blog, nu skal vi bruge en af de gode funktioner i GA. Login ind i Google Analytics.

Til højre i sidemenuen, finder du et punkt der hedder “Mål”. Klik på det punkt. Hvis du ikke før har lavet et mål, vil du få en side, der kort forklarer hvad du har gang i. Klik nu på linket “Konfigurer mål og kanaler“.

Nu kører du lidt ned på siden, og finder et sted hvor du kan oprette et nyt mål.

Du kommer nu ind på en ny side, hvor du kan angive lidt forskellige data for dit mål. Først giv det et navn og sig det er et aktivt mål – for du vil jo gerne i gang med at registrere allerede nu.

Dernæst vælger du “Destinations adresse”, da vi jo skal registrere, når folk kommer over på vores “tak” side, som vi oprettede tidligere.

Vælg “Eksakt søgning”, da vi har en eksakt adresse, som skal besøge for at opnå vores mål. Dernæst skal du nu angive den adresse, til den “tak” side vi lavede tidligere.

Til sidst har du muligheden for at angive en værdi. Den værdi vil symbolisere det du mener, at en udfyldt kontaktformular er værd. Det kan være meget rart at sætte et helt eksakt tal på, da du så kan måle, om de penge du fx bruger på Adwords eller banner-reklamer er givet godt ud.

Nu kan du bare trykke på knappen “gem mål” i bunden. Du har nu opsat et mål i din Google Analytics, baseret på om folk udfylder din kontaktformular.

Du vil kunne se om et mål er opnået i Google Analytics, ved at trykke på punktet “Mål” ude i venstre sidemenu.

Det var det – følg med i morgen, hvor vi skal snakke om Feedburner og RSS feeds.

Relaterede indlæg:

  1. Google Analytics integration Den første dag i WordPress analytics ugen går selvfølgelig på...
  2. WordPress analytics uge Jeg skrev tidligere, at jeg skriver Libris hæftet om WordPress,...
  3. Google Website Optimizer i WordPress Google Website Optimizer er et gratis program fra Google til...
  4. Feedburner og hvordan du ser antal klik fra dit RSS En af de ting man ofte ønsker at måle sin...

Læs flere artikler i serien:

2 kommentarer

  1. Super Guide Brian

    At opsætte mål er noget af det vigtigste overhovedet, så jeg kan kun opfordre til at gøre det.

    Hvis jeg må fluekneppe dit indlæg (og beklager ordvalget), så skal måladressen være uden dit domænenavn. Du skal faktisk bare skriv /tak

    :-)

Skriv din kommentar

Har du ikke noget tilføje? Få en e-mail tilsendt, hvis der kommenteres - bare skriv din e-mail her.