3 grunde til at bruge WordPress

Brian Brandt 0 kommentarer

Jeg er stor fortaler for WordPress som hjemmeside system (CMS), og der er nogle ting, som jeg næsten altid forklarer er årsagen til at de skal vælge WordPress. De 3 ting vil jeg gerne fortælle om her.

1 – Brugervenligt system

Jeg har arbejdet med ufattelig mange forskellige hjemmeside systemer, og det er meget sjældent, at der har været fokus på brugervenligheden. Det vil sige, hvor nemt det er for dig, som lige skal til at bruge det.
WordPress arbejder aktivt med at øge brugervenligheden og har en lang række små features i deres administration, som gør at du skal have nemt ved at komme i gang.

Det er klart et af de mest gennemarbejdede systemer – og derfor er det også nemt for mig, at undervise i systemet. Folk forstår ofte ret hurtigt, hvordan det hele hænger sammen – og når folk går hjem fra mine kurser, så er de som regel selvhjulpne.

2 – Open source software

Open source betyder, at det er gratis for dig at bruge. Når først din hjemmeside kører, så er der meget få udgifter for dig – faktisk kun til dit webhotel.

At det er open source, betyder også, at du må gøre hvad du vil med det. Du kan ændre ligeså tosset i det, som du har lyst og evner til – uden at nogen bliver sure på dig.

Den frihed har du ikke, hvis du vælger de løsninger som ikke er open source og udviklet af specifikke virksomheder. Her skal du ofte betale dyrt for ekstra funktionalitet og specielle tilretninger.

3 – Nem opgradering

Alle hjemmeside systemer skal på et eller andet tidspunkt opdateres. Der sker faktisk rigtig meget udvikling i hvordan en hjemmeside kan programmeres – det kræver opdateringer.

Jeg har arbejdet med systemer, hvor en opgradering af hjemmeside systemet kunne koste mellem 10 – 20.000 kroner, fordi det var en meget besværlig proces.

WordPress har en indbygget opdatering mulighed. WordPress opdaterer tit – og det er en meget positiv ting, for så har du altid et opdateret systemet og høj sikkerhed. Og du kan selv opdatere – det kræver bare 1 klik på en knap, så tager den sig af alt. Og ved du hvad – WordPress har med den seneste version, sparet dig for det ene klik på de fleste opdateringer – det kører nu i baggrunden.