Feedburner og hvordan du ser antal klik fra dit RSS

20-01-10 brianbrandt 11 kommentarer

En af de ting man ofte ønsker at måle sin blogs succes på, er hvor mange der følger ens RSS feed. Om det så er ved at blive faset ud, fordi flere og flere bruger Twitter, det er en anden snak.

Men det vil være rigtig lækkert at vide, hvor mange der rent faktisk læser med, og ikke mindst om folk faktisk klikker ind på din side, fra et RSS feed. Det er nemlig sådan, at klikker folk ind fra dit RSS feed, så vil de blive registreret som om de gik direkte ind på din hjemmeside. Du vil derfor som standard ikke kunne registrere i Google Analytics, at folk kommer fra dit RSS feed.

Feedburner integration med WordPress

Feedburner er et program opkøbt af Google, og er fremragende fordi vi kan få en masse statistik ud af dem om vores RSS feed. Det er som regel noget af det første jeg gør, når jeg selv starter en ny WordPress blog, at brænde mit RSS feed om til et Feedburner feed. Lad mig vise hvordan.

Når du har installeret WordPress, vil dit RSS feed som standard altid ligge på domæneadresse.dk/feed. Altså med endelsen /feed. Når du ved det, så tager vi et smut over til http://feedburner.com.

Det kræver at du har en Google konto, men mon ikke de fleste har sådan en efterhånden. Ellers få oprettet en og derefter klik ind på Feedburners hjemmeside igen.

Derinde skulle du nu gerne få en side frem, hvor der vil være en lille kasse du kan skrive dit RSS feed ind i. Skriv det ind, ligesom jeg har gjort, bare med dit domæne i stedet for mit.

Du får derefter mulighed for at give dit feed et navn, og du kan give det et sigende navn. Nogle vil være optagede, det må du bare finde dig i, og lede efter et andet.

Mit RSS feed hedder nu : http://feeds.feedburner.com/wpdesignere

Redirect alle dine RSS feeds

Lige nu hedder dit RSS feed på WordPress stadigvæk /feed. WordPress ved jo ikke, at du lige har været ovre på Feedburner og brænde et nyt. Derfor skal vi lige have redirected dit RSS feed, så den i stedet kommer til at hedde den nye adresse.

Det kan gøres igennem din .htaccess fil, men hvorfor gøre det sværere end det er. Vi installerer lige et lille plugin, der hedder FD Feedburner.

Når det er installeret, får du et nyt punkt ovre på venstre sidemenu under “Plugins -> Feedburner configuration”.

Derinde kan du skrive dit nye feed ind, og så vil den redirecte dit /feed til det nye.

Du vil nu ovre på Feedburner kunne se hvor mange læsere du har til dit RSS feed. Du vil kunne se hvilke dage folk har tilmeldt sig, og endnu bedre, hvornår de rent faktisk har læst dit RSS feed. Det kan jo godt være, at du har 200 RSS læsere, men måske er det kun 20 der rent faktisk læser det, når du skriver noget. Det er punktet “reach”, som du ser på følgende billede.

Feedburner og Google Analytics integration

Men det er jo ikke det eneste vi kan gøre med Feedburner. Vi skal jo have den koblet sammen med Google Analytics, så vi ikke altid behøver gå på Feedburner.com. Det er som standard slået til, men du kan jo lige tjekke om det er. Gå ind under det punkt der hedder “Configure Stats”. Du kan se det nederst til venstre på det billede lige over her.

Derinde skulle det gerne se således ud:

Læg mærke til, at der er klikket af i “Track clicks as a traffic source in Google Analytics”. Dette kræver, at din feedburner konto er den samme som din Google analytics konto.

Du vil nu ovre i Google Analytics kunne se alt den trafik der kommer fra dit Feedburner RSS feed under “Trafikkilder -> Kampagner”.

Derinde kan du se det samlede antal besøg igennem dit RSS feed, men går du over og vælger i dropdown menuen, “destinationsside”, kan du se hvilke indlæg der er mest besøgt og hvor meget de er besøgt.

Det kan jo være rart at vide, hvilke indlæg folk egentlig gad at klikke ind på din blog for at læse.

Det var så slutningen på Feedburner integration med WordPress og ikke mindst Google analytics. I morgen snakker vi om det spændende Google Website optimizer – glæd dig til at vi skal sætte en lille splittest op.



Discussion

  • Kurt Moskjær Andersen

    Godt indlæg, Brian.
    Kendte ikke til plugin’et FD Feedburner, så har tidligere lavet det på den hårde måde i stedet for 🙂

    20-01-10
  • Bo Fredborg

    Tak for gennemgangen. Ved du hvorfor feeden ikke validerer?

    This feed does not validate.
    line 14, column 146: Undefined channel element: feedburner:info [help]
    … p://feeds.feedburner.com/wpdesignere” />wpdes …

    20-01-10
  • Per H. Jørgensen

    Hej Brian,
    tak for et kvalificeret indlæg – Feedburner skal checkes ud! 🙂

    20-01-10
  • Tue

    Hey. Super indlæg.

    Det eneste der er træls er hvis man allerede har fået sit feed lagt op hos iTunes – så kan man begynde helt forfra, når nu man begynder at anvende FB

    20-01-10
  • 5 htp supplements

    allerede har fået sit feed lagt op hos iTunes – så kan man begynde helt forfra, når nu man begynder at anvende FB

    20-01-10
  • Troels Kjems

    Meget brugbart og pædagogisk indlæg.

    Jeg vil dog være kæk og påstå, at man skal lede efter Feedburner opsætningen under WP menuen “Indstillinger” og ikke under “Plugins -> Feedburner configuration”, som du vist er kommet til at skrive 🙂

    20-01-10
    • Brian Brandt

      Så er jeg kæk og siger, at den må have flyttet position siden jeg skrev indlægget, som trods alt næsten er 2 år gammelt i skrivende stund 🙂

      20-01-10

    Der er lukket for kommentarer