Forfatterboks uden plugin

brianbrandt 2 kommentarer

Har du et community på en WordPress blog, har du ofte en masse forskellige forfattere, og de er alle med til at skrive indlæg. Det kan være en god ide, at give dem mulighed for at “fremhæve” sig selv, da det ofte indbyder til at engagere sig endnu mere.

Der findes et par forskellige plugins, der kan lave en forfatterboks i bunden af dit indlæg. Men hvorfor bruge plugins der kan risikere at konflikte med andre plugins er derved sløve din WordPress blog ned.

Der findes en lang række “koder” der kan skabe forskelligt information om forfatteren. Du kan finde en komplet liste på WordPress codexet her – Forfatter the_author_meta tags.

Forfatterboks i WordPress

Lad mig prøve at give et eksempel på hvordan du kan bruge nogle af de forskellige author_metas. Jeg skrev godt nok i starten, at det var uden plugins, men lige til denne forfatterboks, har jeg brugt User Photos, som giver de forskellige forfattere mulighed for at uploade et billede af dem selv.

<div id=”forfatterboks”>
<div class=”forfat-img”><?php userphoto_the_author_photo() ?>
</div>
<p>Flere artikler af: <strong> <?php the_author_posts_link(); ?> </strong></p>
<p>Forfatters Website: <?php the_author_link(); ?> </p>
<p><strong>Forfatter beskrivelse:</strong><br/>
<?php the_author_description(); ?> </p>
</div>

Der ligger også lidt styling bag i style.css filen. Der skal lige sættes dette ind:

#forfatterboks {background: #000; border: 1px solid #333300; padding: 10px;}
#forfatterboks .forfat-img {float:right; padding-left: 10px; padding-top: 10px;}

Det kommer for eksempel til at se således ud:

Du kan se det levende eksempel ovre på Henning Kristensens Bestrong Træningsblog. En blog du bestemt bør følge, hvis du vil være seriøs med din træning.

Mere skal der egentlig ikke til. Så er det bare op til dig, hvilken information du gerne vil have med.



Discussion

  • Pål

    Sådan! En helt snorlige og til at forstå guide. Man fristes til at spørge om den må blive oversat til engelsk linket tilbage hertl. …evt med en forfatterbox under 🙂

    15-02-10
    • Brian Brandt

      takker :-).

      Skriv du bare en guide på engelsk, man bliver jo inspireret alle steder fra – et link tilbage hertil er altid velkommen.

      15-02-10

    Der er lukket for kommentarer