Mange filer: WordPress performance test A

15-12-14 brianbrandt 0 kommentarer

Læs videre om hvad du kan gøre hvis der hentes for mange filer på dit WordPress site…
Mange filer: WordPress performance pest A #ForMangeFiler #FilusMaxiumus #PageSpeed

At der hentes for mange filer, er én af de største performance bremser på et WordPress site.

Når der f.eks. hentes 80+ filer ned, for at vise et sites forside, hvoraf de 20-30 af dem er gentagene kopier af jQuery (eller andet Javascript bibliotek) siger vi at sitet lider af akut Filus Maximus (for mange filer). Dette skyldes i ni ud af ti tilfælde, at der er mange plugins kørende på sitet eller at der bruges et premium theme.

Det er selvfølgelige totalt hul i hovedet at hente 30 versioner af den samme fil – men det er lige præcist det, der sker, når der afvikles kode fra 30 forskellige leverandører, der hverken arbejder sammen eller kender hinanden. Alt for mange forskellige kilde til kode giver alt for mange filer.

Dette kan bl.a. dog løses ved en kombination af én eller flere af følgende:

  1. Den meste funktionalitet kan skrives fra bunden af, af den person der laver sitet – enten som dele af et skræddersyet theme eller skræddersyede plugins – derved er der fuld kontrol over kode og ressourcer. Dette er dyrere i opsætning, men giver bedre kontrol over performance og kan koste mindre vedligeholdelse på sigt. Læs evt. mere om at skrive egne themes her: Egne themes i WordPress, hvorfor er de spændende?
  2. Alle hjælpe-filer der bruges for at vise siden, herunder javascript biblioteker og CSS-biblioteker, ikoner, osv., pakkes sammen i én (eller få) fil(er). Dette gøres for at de ”koster” færre filoverførselskald. Læs f.eks. mere om det her: Kombinering af filer i WordPress, hvorfor er det spændende?
  3. De største syndere ofte plugins der bruger mange filer, bl.a. scripts til sporing og foretager mange kald, så som plugins til indsætning af ikoner til deling via sociale medier. Se et eksempel på hvordan du kan skrive din egen superoptimerede funktion til visning af sociale ikoner her: Performanceoptimeret social-sharing i WordPress
  4. I stedet for at bruge 20 forskellige billeder for at vise ikoner på et site, kan man nøjes med ét ”ikon-ark”. Et ikon-ark (CSS sprites) er et billede, der består af mange forskellige billeder ved siden af hinanden – f.eks. ikoner – der hentes ud ved kun at vise én del af det overordnede billede i en boks der er mindre end det overordnede billede – via scripting og/eller CSS. Se et eksempel på hvordan ikon-ark kan bruges her: Performanceoptimeret social-sharing i WordPress
  5. Ligeledes, kan man nøjes med én af de mange supersmarte ”ikon-fonte” der florerer på nettet for tiden. Én ikon-font kan indeholde hundredevis af tegn og stadigvæk bruge færre ressourcer end 20 individuelle billeder af ikoner. Læs mere om det her: Ikon fonte i WordPress, hvorfor er det spændende?

[nobs]

TEMA:

Her i kulden taler vi om de “forkølelser” der lurer bag kulisserne og medvirker til at sites bliver langsomme og generelt knap så sjove. Hvilket igen medvirker at hverken besøgende brugere eller søgemaskiner gider dem. Derfor kører vi det næste stykke tid videre med et møgvejrs- og forkølelsestema her i bloggen, hvor vi kigger på hvad det er der forvolder at WordPress sites bliver sløve, samt hvad du kan gøre ved det.

Glæd dig f.eks. til:
For store filer: TEMA om WordPress performance pest B #ForStoreFiler #FilusHumongus

Denne artikel er den første ud af fire overordnede artikler, der omhandler hvad der kan gøres for at øge performance i WordPress og hvorfor det kan være interessant.

[/nobs]