WordPress hacks&snippets – del 4 – Tøm skraldespanden automatisk

28-03-14 brianbrandt 0 kommentarer

Hejsa!

Dette er fjerde del, i en ny serie af blogindlæg, jeg vælger at kalde “WordPress hacks&snippets”. Denne serie henvender sig til dem, der har fået blod på tanden med selv at redigere i WordPress temaer og temafunktioner – i modsætning til at prøve at løse alt med plugins.

Se de øvrige dele af serien her:

WordPress hacks&snippets – del 1 – Personlig hilsen på login-side

WordPress hacks&snippets – del 2 – wp_head()

WordPress hacks&snippets – del 3 – jQuery via Google CDN

Kode snippet 4: Tøm skraldespanden automatisk.

Hack #4 tillader dig – via et kode snippet – at sætte WordPress til selv at tømme skraldespanden hver anden dag, eller et andet antal dage du ellers kunne foretrække.

Men hvorfor er det interessant?

Fordi du så kan holde antallet af databaseindlæg nede (og derved sidens loadtid) uden selv at skulle huske at tømme skraldespanden.

WordPress tømmer selv skraldespanden engang i måneden, men hvis du er meget aktiv på din side, kan der ophobes meget “skrald” i spanden.

Dette snippet er beregnet til filen “wp-config.php” i dit theme.

/* Definer antallet af dage mellem automatisk tømning af skraldespanden */
define ('EMPTY_TRASH_DAYS', 2);

Det, der sker, er at vi overskriver standardværdien for antal dage – den plejer at være “30” – med vores egen værdi “2”. Men du kan bruge hvilken som helst anden værdi, så som “7” for en uge, “0” for ingen dage (dvs. tøm hver gang) eller “14” for hver halve måned – hvis det passer bedre til den måde du bruger din side på.

[obs-hacks]

[obs-backup]